Det Radikale Venstre: Småt er godt

af Eivind Sønderborg Johansen

Det radikale Venstre har netop lanceret et fødevarepolitisk udspil, ”Småt er godt”, der skal styrke de små virksomheder i fødevarebranchen. Det skal bl.a. ske gennem en forenkling af love og regler på området. - Det virker som om, at en del lovgivning og regulering er skabt for at tilgodese de store virksomheder, siger det radikale folketingsmedlem og fødevareordfører Andreas Steenberg og tilføjer: - Vi vil derfor arbejde på at fjerne besværlig og uretfærdig lovgivning uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Billigere fødevarekontrol

Fødevarekontrollen er et af de områder, De Radikale har i kikkerten. Kontrollen skal ganske enkelt være fair og simpel. Det skal den bl.a. blive ved, at unødige dokumentationskrav fjernes, så de små virksomheder ikke drukner i papirarbejde. De Radikale er opmærksomme på, at det koster virksomhederne både tid og penge at leve op til de mange forskellige regelkrav, fødevareproducenter er underlagt. Derfor forslår partiet i ”Småt er godt”, at fødevarekontrol gøres gratis for virksomheder med en omsætning under fem mio. kr., mens udgiften til kontrol halveres, når omsætningen er mellem 5-20 mio. kr.

Vil lempe regler for engrossalg

Andreas Steenberg og hans parti vil også lempe på reglerne om, at fødevareproducenter skal investere i en dyr engrosautorisation, Fødevareordfører for De Radikale, Andreas Steenberg, vil arbejde på at fjerne besværlig og uretfærdig lovgivning uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. 50 km fra det sted, hvor de er produceret. - Det er bureaukratisk og dyrt for en lille mand- og konevirksomhed, at den skal have en autorisation for at sælge engros, siger Andreas Steenberg og uddyber: - Det er ulogisk og kan ikke begrundes med hensynet til fødevaresikkerheden, når en producent gerne må sælge fx pølser til private i hele landet uden engrosautorisation, men ikke til erhvervskunder som restauranter og butikker. Derfor vil vi have indført en bagatelgrænse, så fødevarevirksomheder, der har en omsætning på under fem mio. kr., ikke behøver at erhverve sig en engrosautorisation.

Vil genindføre elevtilskud

Det skal være mere attraktivt for bagere, slagtere og landmænd at tage elever i praktik. Tidligere fik fx slagtermestre 70.000 kr. i tilskud for at tage en elev. Det tilskud afskaffede den daværende Venstre-regering i 2014. Det Radikale udspil lægger op til, at tilskuddet på 70.000 kr. genindføres; i første omgang på de fødevarerelaterede uddannelser. Partiet forventer, at tilskuddet vil give flere elever mulighed for at komme i ”rigtig” praktik frem for skolepraktik. I det radikale udspil indgår et forslag om, at der afsættes 100 mio. kr. til formålet.

”Fra kilo til kroner”

Fra kvantitet til kvalitet eller ”Fra kilo til kroner”, som hedder i de radikales oplæg. Tanken er, at landbruget i fremtiden ikke skal konkurrer på at sælge flest mulige køer og svin til en lav afregningspris, men i stedet skal leve af at producere og forædle kvalitetsprodukter til en højere pris. For at styrke den udvikling vil partiet skabe rammevilkår for ”en ny grøn underskov af dygtige og innovative små fødevareproducenter”, som det hedder i partiets oplæg. Konkret foreslår partiet, at der oprettes en statslig jordfond, der skal medfinansiere opkøb af små jordlodder, så flere producenter kan komme i gang med landbrugsproduktion i mindre målestok, end det er muligt i dag.

Grøn innovationsfond

De Radikale vil også oprette en grøn innovationsfond, som gennem medfinansiering skal gøre det attraktivt for flere små producenter at forædle lokale råvarer til unikke fødevareprodukter med en lokal historie. Partiet ønsker i første omgang at afsætte 40 mio. kr. til Den Grønne Innovationsfond.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies