Kædernes nytårsmenuer 2016

af Per Aaskov Karlsen / mad med mere / mesterslagteren

For snart mange år siden begyndte slagterforretningerne af sælge nytårsmenuer til kunderne. Naturligt da omsætningen i take-away og madleverancer af enhver art er vokset i butikkerne igennem årene. - Mad med mere kæden forventer at sælge mere end 20.000 menuer på landsplan her i 2016, hvilket er det højeste nogensinde, fortæller marketingkonsulent Martin Bech Poulsen, mad med mere kæden til Fødevaremagasinet. – Kunderne bestiller tidligt, og alle mad med mere-butikker havde udsolgt sidste år. Nytårsmenuen er en kæmpesucces, som har udviklet sig over årene. Årsagen til det, tror jeg, skyldes, at vi rammer noget, som forbrugerne har tillid til, nemlig slagterhåndværket.

Årets forret er slagtertapas, hvor det hjemmelavede charcuteri er i fokus, fortsætter Martin. - I øvrigt består hovedretten af to slags kød, og når kunderne bestiller en nytårsmenu fra slagteren, skal de jo smage det bedste kød. Saucen er også en rigtig ”slagtersauce”, nemlig en bordelaisesauce, som er en rødvinssauce, hvor der er pisket oksemarv i. Kartoffelgarnituren er garniture ”a la brændende kærlighed” med rigtig slagterbacon i, slutter Martin Poulsen.

Martingkonsulent Mads Illum fra mesterslagteren forventer et totalt salg på mere end 10.000 nytårsmenuer her i 2016 (udover kædens menu tilbyder flere mesterslagterforretninger en alternativ menu). – Mesterslagteren Plus har bl.a. fået lagt nytårsmenuerne på de respektive hjemmesider og facebook sider, som en ekstra service for de enkelte butikker, slutter Mads Illum.

Appetizer – Slagtertapas (mad med mere)

Lufttørret skinke på sesam-grissini, sprød tærte med trøffelcreme og snackpølser samt bresaola på syltede rødløg og ærteskud. De små lækre hapsere er sat sammen med sesam-grissini, syltede rødløg og små sprøde tærter samt en lækker og yderst vanedannende trøffelcreme. Det er små smagsbomber – slagtertapas når det er bedst. De tre appetizere er perfekte til dronningens nytårstale, eller som en starter til nytårsmenuen.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies