Madens Folkemøde 10. - 11. maj

af Pressemeddelelse

Madens Folkemøde er skabt for at sikre et stærkere fællesskab om vores natur, mad og fødevarekultur. Det vil arrangørerne gerne gøre sammen med besøgende på Engestofte Gods på Lolland-Falster den 10. og 11. maj 2019.  Hvis du arbejder med mad, fødevarer og gastronomi eller er interesseret i, hvad der rører sig på madfronten, skal du med til Madens Folkemøde, udtaler folkene bag arrangementet. Ambition er nemlig at samle hele mad-Danmark. Fra havet til haverne og fra jord til bord. Bag Madens Folkemøde står en gruppe af madlandet Danmarks mest markante stemmer, der mener, at samtalen om vores mad er vigtigere end nogensinde. Besøgende skal forberede sig på at komme til at tale med mad i munden om fødevarer, gastronomi, mad, landbrug og produktion. På Madens Folkemøde er der gjort plads til samtaler, hvor man sammen udforsker og bliver klogere på fremtidens mad. Der kan bydes ind og man kan deltage aktivt gennem debatter, talks, workshops, et stort madmarked og et område for børn og unge.

Madens Folkemøde er skabt af nedenstående gruppe af mennesker, som også udgør bestyrelsen for

Foreningen Madens Folkemøde: 

Formand Kasper Fogh, Politik- og Kommunikationschef i Cevea.

Næstformand Mette Egeskov, Direktør for Engestofte Gods og initiativtager til Madens Folkemøde.

Per Kølster, Formand for Økologisk Landsforening.

Henrik Høegh, Viceborgmester i Lolland Kommune.

Peter Engberg Jensen, erhvervsmand, tidligere Koncernchef hos Nykredit.

Kim Rahbek Hansen, restauratør og iværksætter.

Anne Birgitte Agger, Direktør for Hotel- og Restaurantskolen.

Lisbeth Olsgaard, Head of Branding i Landbrug & Fødevarer.

Claus Meyer, gastronomisk iværksætter.

Madens Folkemøde bliver organiseret og afviklet af Food Organisation of Denmark (FOOD). FOOD er en non-profit organisation, der startede i 2010 som et samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige Danmark.

Vil du vide mere om, hvad du kan opleve på Madens Folkemøde? Så læs her: http://www.madensfolkemoede.dk/udforsk-programmet-2019/programoversigt-2019/

FødevareDanmark deltager også på Madens Folkemøde.

 

Det koster 50 kr. i entré for at deltage i Madens Folkemøde. Børn til og med 12 år kommer gratis ind.

http://www.madensfolkemoede.dk/koeb-billetter/koeb-entrebillet/

April, 2019

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies